Psykoterapeut - Få hjælp hos psykoterapeut i Midtjylland

Psykoterapi

Hvorfor terapi

  • Har du en svær periode i dit liv, som du har brug for at for at tale med en psykoterapeut om?
  • Er du træt af dit lave selvværd, og ønsker du at få det bedre med dig selv?
  • Ønsker du et bedre parforhold?
  • Har du brug for hjælp til at komme godt igennem din skilsmisse?
  • Er du blevet ramt af alvorlig sygdom?
  • Har du mistet én og føler dig alene i din sorg?

Livet er ikke altid let, kontakt mig, hvis du har brug for en at tale med…

Når vi står i uoverskuelige situationer, kan man godt føle, at man mister kontrollen med det hele, at man ikke kan overskue de omvæltninger, som sker i livet. Måske formår man ikke at få sat grænser for, hvad man vil og kan være med til.

Som psykoterapeut hjælper jeg dig med at finde frem til nye vinkler på din situation.

At tale med en psykoterapeut

I vores samtaler bruger jeg mine over 20 års erfaring som samtalepartner, min viden om psykologi, min erfaring som psykoterapeut og min faglige og personlige livserfaring til at støtte og guide dig. Gennem samtaler med mig som psykoterapeut bliver du klogere på dig selv og dit forhold til andre. Du bliver klogere på, hvad din egen rolle er, og på om der er noget, du kan gøre anderledes.

Jeg tror rigtig mange kender til følelsen af at føle sig forkert, at noget føles forkert, at man ikke trives. Måske har du en indre dommer, som hele tiden siger til dig, at du ikke er god nok, at du ikke gør det godt nok. Det kan f. eks. komme til udtryk ved almindeligt mismod, manglende livsglæde, en følelse af at føle sig utilstrækkelig, en indre tomhed, en følelse af at man ikke er noget værd.

Hvis man over længere tid undertrykker sine følelser og sin intuition, kan det føre til mere alvorlige kriser.

Her kan et samtaleforløb hjælpe dig til, at du få et bedre selvværd.

Kontakt mig, så vi kan lave en aftale.

Hvordan foregår psykoterapi?

Terapien foregår i dit tempo og former sig som samtaler over kortere eller længere perioder.

Gennem vores samtaler vil du få afgrænset dine problemer og hjælp til at håndtere disse på en hensigtsmæssig måde.

At gå i terapi hos mig betyder, at du får mulighed for at arbejde med nogle af de mange følelser og tanker, som det kan være vanskeligt at gennemskue selv.

Via terapien kan du blive mere bevidst om dig selv og dine reaktionsmønstre og din måde at være sammen med andre på.

Jeg forholder mig nysgerrigt og fordomsfri til dine problemstillinger, og jeg fokuserer på, at du oplever dig selv i et større perspektiv, som giver et bedre overblik over din livssituation. Derved kan du ved egen hjælp blive i stand til bedre at navigere videre i livet.

Hvad er formålet med psykoterapi?

Min rolle som terapeut er at identificere og fjerne forhindringer. For at kunne gøre dette er det vigtigt at tage udgangspunkt i din aktuelle situation og arbejde ud fra, hvor du er, og hvem du er lige nu. Herved får du mulighed for at opdage nye og skjulte ressourcer, som kan hjælpe dig godt videre.

Formålet med at gå i terapi er, at du ønsker at forstå dig selv bedre – intellektuelt og følelsesmæssigt. Indsigten er din hjælp, støtte og inspiration til at skabe den forandring i dit liv, som du ønsker dig. Først når du forstår, hvem du er, og hvordan du fungerer på godt og ondt, kan du gøre noget andet og bedre.

Kom til psykoterapeut uden en dagsorden

Du kommer selv med emnerne. Vi taler om det, som er vigtig for dig, og som fylder lige nu og her.

Der er intet fastlagt skema eller en plan for, hvad vi skal nå, eller hvor vi skal ende i din terapi. Det vil vise sig løbende i processen og spontant i kontakten og relationen mellem dig og mig som din psykoterapeut.

Samtale udvikler og forandrer

Men det er ikke sikkert, du ved, hvad der er årsagen, og hvad der skal til for at komme videre. Ofte kræver det mod at kigge på sig selv og følge sin intuition, især hvis omgivelserne forventer noget andet.

Uanset om der er tale om en akut krise, som er kortvarig, eller en tilstand som er svær og langvarig, så hjælper det at tale om det, der ”gør ondt”, få overblik, gøre noget ved sin situation og komme hel igennem krisen.

Et samtaleforløb kan være med til at gøre de negative tanker, vi har til os selv, mindre, og det kan være med til, at vi ser mildere på os selv. Det kan være med til at øge vores egen evne til at sætte pris på os selv, som den vi er.

Et samtaleforløb kan åbne op for, at du kommer til at kende dig selv bedre, og dermed opnår du en indsigt i dine ressourcer og dine udfordringer, som kan styrke dig i dit videre liv og i dine relationer.

Kontakt mig – så er du allerede i gang.